Blomsterbinder – Job

I Danmark er der overordnet set mangel på blomsterbindere og der er derfor gode jobmulighederne for blomsterbindere i dag.

 

Jobbet som blomsterdekoratør er et stående arbejde (dvs. man står op hele dagen), hvilket kan være fysisk hårdt. Hertil kommer, at hænderne normalt hele tiden er i bevægelse, hvilket også kan nedslidende.

 

Arbejdstider

Blomsterbindere arbejder ofte på weekender og helligdage, idet blomsterbutikkerne har mulighed for at holde åbent på disse dage, men også fordi det netop er her, der sælges blomster.

 

Arbejdet kan desuden være meget travlt, og når det går stærkt, er det essentielt, at man har overblik og kan klare opgaverne uden at blive stresset. Perioderne omkring bestemte højtider og mærkedage – som f.eks. påsken, pinsen eller mors dag – er de mest travle.

 

Arbejdspladser

Som uddannet blomsterbinder er det muligt at finde job følgende steder:

  • Blomsterbutikker
  • Blomsterafdelinger i supermarkeder eller butikscentre
  • Uddannelsessteder – typisk aftenskoler – som underviser

Uddannelsen til blomsterbinder giver dig desuden de nødvendige værktøjer og viden til at blive selvstændig blomsterbinder – det vil typisk sige at åbne din egen blomsterbutik.