Dyrepasseruddannelsen

Hvis man vil uddanne sig til dyrepasser, skal man tage Dyrepasseruddannelsen, som er en erhvervsuddannelse under indgangen “Dyr, planter og natur”.

 

Dyrepasseruddannelsen varer 3 år og 8 måneder. Man kan dog vælge at stoppe allerede efter 2 år, når man er færdiguddannet dyrepasserassistent.

 

Vælger man at tage hele uddannelsen, skal man vælge mellem ét af følgende specialer:

  • Heste
  • Forsøgsdyr
  • Zoologiske anlæg

 

Uddannelsens opbygning

Dyrepasseruddannelsen består af vekslende skole- og praktikophold og er opdelt i 2 trin:

  • Trin 1: Trin 1 varer 2 år og færdiguddanner eleven til dyrepasserassistent
  • Trin 2: Hvis man vil, kan man læse videre på trin 2, som varer 1 år og 8 måneder. På trin 2 skal man vælge mellem ét af følgende specialer:
    • Heste
    • Forsøgsdyr
    • Zoologiske anlæg

Den totale uddannelsestid for elever der tager trin 2 er altså 3 år og 8 måneder. I nogle tilfælde kan uddannelsestiden dog være en smule kortere eller længere (fra 3 år og 5 måneder til 3 år og 11 måneder).

 

Adgangskrav

Adgangskravet til dyrepasseruddannelsen er, at man har opfyldt sin undervisningspligt (dvs. at man har afsluttet folkeskolens 9. klasse).

 

Undervisning

Selve undervisningen på dyrepasseruddannelsen består af:

  • Et uafbrudt grundforløb på 20 uger
  • Adskillige skoleperioder med en total varighed på 32 uger
  • Praktik den resterende tid

Fagene på uddannelsen

Trin 1

Hvilke fag man har på dyrepasseruddannelsen afhænger af, hvilket speciale man læser. Trin 1, som alle – uanset speciale – skal igennem, inkluderer følgende fag:

  • Adfærdsbiologi
  • Biodiversitet og zoologi
  • Dyrehold
  • Dyrekroppen
  • Dyrevelfærd

  • Engelsk og internationalisering 1
  • Engelsk og internationalisering 2
  • Naturfag
  • Smittebeskyttelse
  • Virksomhedskultur

 

Trin 2

Fagene på Trin 2 – og de enkelte specialer – inkluderer:

 

Speciale: Heste

  • Adfærdsbiologi
  • Anatomi og fysiologi
  • Arbejdsmiljø
  • Avl
  • Biodiversitet og zoologi
  • Dyrehold
  • Dyrekroppen
  • Dyrevelfærd
  • Naturfag
  • Fodring

  • Formidling
  • Management af hestehold
  • Engelsk og internationalisering
  • Praktisk hestehold
  • Reproduktion
  • Smittebeskyttelse
  • Stalde og anlæg
  • Sundhed og sygdom
  • Virksomhedskultur

 

Speciale: Zoologiske anlæg

  • Adfærdsbiologi
  • Biodiversitet og zoologi
  • Dyrehold
  • Dyrekroppen
  • Dyrevelfærd
  • Naturfag
  • Smittebeskyttelse
  • Zoologi og conservation

  • Fodring af dyr i zoologiske anlæg
  • Formidling om dyr i zoologiske anlæg
  • Engelsk og internationalisering
  • Sundhed og sygdomme hos dyr i zoologiske anlæg
  • Virksomhedskultur
  • Adfærd hos dyr i zoologiske anlæg
  • Zooteknik, management og anlægsdesign

 

Speciale: Forsøgsdyr

  • Adfærdsbiologi
  • Arbejdsmiljø
  • Biodiversitet og zoologi
  • Bioteknologi
  • Dyreforsøgsteknik
  • Dyrehold
  • Dyrekroppen

  • Dyrevelfærd
  • Engelsk og internationalisering
  • Hold af forsøgsdyr
  • Lovgivning og etik
  • Naturfag
  • Smittebeskyttelse
  • Virksomhedskultur

 

Videreuddannelse

Den mest populære videreuddannelse blandt faglærte dyrepassere er sandsynligvis uddannelsen til Jordbrugsteknolog.

 

Uddannelsen til Jordbrugsteknolog er en erhvervsakademiuddannelse, der varer 2 år og giver eleven mulighed for at specialisere sig inden for følgende områder:

  • Jordbrugsøkonomi og driftsledelse
  • Bygninger og teknik
  • Husdyrproduktion

  • Planteproduktion
  • Landskab og anlæg
  • Miljø og natur

Omdrejningspunkterne i uddannelsen er ledelse, planlægning, produktion og miljø inden for jordbrugssektoren.