Dyrlægeuddannelsen (veterinærmedicin)

For at blive uddannet dyrlæge skal man tage dyrlægeuddannelsen – der mere korrekt kaldes Veterinærmedicin – og er en universitetsuddannelse, der varer 5 ½ år i alt.

 

Dyrlægeuddannelsen består af 2 dele:

  • Bachelor i veterinærmedicin (3 år)
  • Kandidat i veterinærmedicin (2 ½ år)

Dyrlægeuddannelsen kan udelukkende læses på Københavns Universitet og der findes ingen andre uddannelser, der kvalificerer til arbejdet som dyrlæge.

Når uddannelsen er gennemført, skal man ansøge om autorisation som dyrlæge hos Fødevarestyrelsen for at måtte arbejde som dyrlæge. Autorisationen gælder i hele EU.

 

Hvad lærer man på dyrlægeuddannelsen?

Herunder kan du læse om, hvad man lærer på dyrlægeuddannelsen:

Bacheloruddannelsen i veterinærmedicin

  • 1 år:
    • Veterinær kemi og biokemi
    • Cytologi og almen histologi
    • Veterinær genetik
    • Veterinær anatomi og fysiologi
  • 2 år:
    • Immunologi, almen patologi og patofysiologi
    • Infektionsmikrobiologi
    • Basal statistik og epidemiologi
    • Basal farmakologi, toksikologi og farmaci
    • Ernæring og avl
    • Mikrobiel fødevaresikkerhed
  • 3. år:
    • Speciel patologi og fjerkræsygdomme
    • Veterinær paraklinik
    • Basal klinisk teori hos mindre husdyr
    • Besætnings- og folkesundhed
    • Basal klinisk teori hos store husdyr
    • Retsmedicin og etologi

Læs evt. mere om bacheloruddannelsen på ku.dk

 

Kandidatuddannelsen i veterinærmedicin

På kandidatuddannelsen fokuseres der i højere grad på patologi end på bacheloruddannelsen. Eleven får desuden grundlæggende kliniske kompetencer inden for forebyggelse, behandling og bekæmpelse af sygdomme samt praktiske kompetencer inden for fødevareområdet.

 

Fagene på kandidatuddannelsen inkluderer:

  • 1. år:
    • Medicine, Surgery and Reproduction
    • Veterinary Paraclinics
    • Practical Herd Health Management and Meat Inspection
    • Veterinary Imaging
    • Emergency Obstetrics, Critical Care, Clinical Anaesthesiology
  • 2. år:
    • General Clinical Practise

 

Det sidste studieår (2. år) skal eleven desuden vælge differentiering (specialisering) inden for et af følgende områder:

  • Mindre husdyrs sygdomme
  • Hestesygdomme
  • Biomedicin
  • Besætningssundhed og fødevaresikkerhed

Herudover kan man også vælge differentiering på et udenlandsk universitet.

 

Læs evt. mere om kandidatuddannelsen på ku.dk

 

Hvordan foregår undervisningen?

Undervisningen på dyrlægeuddannelsen veksler mellem følgende 3 studieformer:

  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Praktisk arbejde

Herudover gælder følgende for undervisningen:

  • Den består primært af teori, men praksis er også indarbejdet
  • Levende dyr involveres også – men i begrænset omfang
  • Sproget er som udgangspunkt dansk, men en stor del af lærebøgerne er på engelsk
  • En stor del af undervisningen – især på kandidatuddannelsen – foregår i øvrigt på fakultetes dyrehospitaler

 

Videreuddannelse

Universitetet

En bachelor i veterinærmedicin giver adgang til kandidatuddannelsen i veterinærmedicin. Herudover kan man også (afhængigt af valgfag) få adgang til følgende kandidatuddannelser:

  • Husdyrvidenskab
  • Biologi-bioteknologi
  • Parasitologi

Hvis man allerede har en kandidatuddannelse er der naturligvis også mulighed for en ph.d.-grad.

Den Danske Dyrlægeforening

Den Danske Dyrlægeforening (DDD) de såkaldte Fagdyrlægeuddannelser:

  • Fagdyrlægeuddannelse for kvægdyrlæger
  • Fagdyrlægeuddannelse på smådyrsområdet
  • Fagdyrlægeuddannelse for hestedyrlæger
  • Fagdyrlægeuddannelse for svinedyrlæger

Uddannelserne er gyldige i 5 år; herefter skal fagdyrlægen genansøge om godkendelse (såkaldt regodkendelse). Læs evt. mere om Fagdyrlægeuddannelsen på ddd.dk


Andre artikler om dyrlæger: