Bioanalytikeruddannelsen henvender sig til især til mennesker med interesse for sundhed og naturvidenskab.
Biomedicinsk laboratorieanalyse er et af de mest centrale emner i uddannelsen, idet man her undervises i analyse og kvalificeres til at kunne analysere, hvilket er en basal egenskab hos den færdiguddannede bioanalytiker.
Herudover inddrager uddannelsen også fag såsom samfundsvidenskab og humaniora, der ikke direkte berører laboratorieanalyse, men alligevel er relevante og anvendelige for bioanalytikeren.
Adgang
Adgangskravet til bioanalytikeruddannelsen er én af følgende uddannelser:
- Studentereksamen (stx)
- Højere forberedelseseksamen (hf)
- Højere teknisk eksamen (htx)
- Højere handelseksamen (hhx)
- Gymnasialt indslusningskursus for fremmedsprogede (GIF)
- 5 gymnasiale enkeltfag
- Social- og sundhedsuddannelsen
Herudover gælder, at man skal have bestået matematik og kemi på C-niveau med en karakter på mindst 2 (eller 6 på 13-skalaen) for at blive optaget på bioanalytikeruddannelsen.
Uddannelsens opbygning
Uddannelsen varer totalt 3 ½ år og består af traditionel undervisning såvel som praktik. Uddannelsen er opdelt i 14 følgende moduler:
1. Bioanalytikerpraksis
2. Grundlæggende humanbiologi og bioanalyse
3. Grundlæggende biokemi og bioanalyse
4. Bioanalytisk kvalitetssikring
5. Tværprofessionel virksomhed
6. Udvidet humanbiologi og bioanalyse
7. Udvidet biokemi og bioanalyse
8. Molekylærbiologiske og genetiske analyser
9. Valgmodul
10. Immunkemiske analyser
11. Valgmodul
12. Bioanalytisk udvikling og kvalitetssikring
13. Valgmodul
14. Professionsbachelorprojekt
Som det fremgår af oversigten ovenfor, er 3 af modulerne såkaldte Valgmoduler, hvor man får mulighed for at dreje sin uddannelse i den retning, man ønsker. Herudover kan man også anvende det afsluttende professionsbachelorprojekt til at specialisere sig og sætte sig eget præg på uddannelsen.
Praktik
Bioanalytikeruddannelsen indebærer totalt 52 ugers praktik, som foregår på uddannelseslaboratorier på forskellige hospitaler rundt om i landet. De forskellige laboratorier har forskellige specialer, hvilket er én af grundene til, at man sendes omkring.
Specialerne, som også kaldes laboratoriemedicinske specialeområder, inkluderer:
- Klinisk biokemi
- Klinisk immunologi
- Klinisk fysiologi og nuklearmedicin
- Klinisk mikrobiologi
- Patologisk anatomi
- Klinisk neurofysiologi
Som elev på bioanalytikeruddannelsen er man garanteret en praktikplads (pladserne administreres af professionshøjskolerne).
Uniformspligt
Bioanalytikere har såkaldt uniformspligt – dvs. pligt til at bære en uniform eller kittel (afhængigt af om man befinder sig i et laboratorie på et hospital eller på et uddannelsessted) samt forbud mod at bære smykker, ure og tørklæder, ligesom løsthængende hår heller ikke er tilladt.
Videreuddannelse
En færdiguddannet bioanalytiker har titlen Professionsbachelor i medicinsk laboratorieteknologi. Efter bacheloruddannelsen er der imidlertid gode muligheder for videreuddannelse og eksempler herpå kan være diplom-, master- eller kandidatuddannelser inden for f.eks.:
- Biomedicin
- Biomedicinsk teknik
- Ledelse
- Sundheds-IT
- Sundhedspædagogik
- Sundhedsfaget
Nogle videreuddannelser forudsætter lidt erhvervserfaring. Herudover findes der også kurser, temadage o.lign., som udbydes af arbejdsgivere (f.eks. et hospital eller laboratorie), professionshøjskolerne, Regionerne, medicinalindustrien samt fagforeningen Danske Bioanalytikere. Der findes desuden også en del internationale selskaber og kongresser, man kan deltage i.
Læs evt. mere om bioanalytikeruddannelsen på bioanalytiker.dk