Blomsterbinder – Løn

  • Gennemsnitslønnen for alle faglærte blomsterbindere i Danmark er omkring kr. 23.000 pr. måned
  • Lønningerne for faglærte blomsterbindere kan dog variere meget – alt mellem kr. 18-30.000 pr. måned er muligt
  • Ufaglærte blomsterbindere har næsten altid lavere lønninger end faglærte

 

Få en bedre løn

Som blomsterbinder kan man gøre følgende for at hæve sin løn:

  • Melde sig ind i en fagforening: Herved skal arbejdsgiveren udbetale løn i forhold til den gældende overenskomst (hvilket normalt vil hæve lønnen)
  • Blive selvstændig: Hvis man som blomsterbinder starter sin egen virksomhed – typisk en blomsterbutik – har man mulighed for at få langt højere løn, end hvis man er ansat. Som selvstændig blomsterbinder bærer man naturligvis også ansvaret for virksomhedens daglige drift og økonomi. Dette kan både betyde, at man må arbejde mere end sine ansatte, men også at man må gå ned i løn eller endda lukke sin forretning, hvis der ikke er overskud i virksomheden
  • Blive bedre til sit fag: Jo bedre man er til sit fag, jo bedre grundlag har man for at forhandle løn
  • Skifte job: Nogle arbejdsgivere betaler mere i løn end andre – og arbejdsvilkårene varierer også. Lønnen for blomsterbindere er desuden generelt højere i nogle landsdele end andre