Der findes 2 uddannelser, der kvalificerer dig til arbejdet som chauffør:
- Personbefordringsuddannelsen
- Vejgodstransportuddannelsen
Hvilken af de 2 chaufføruddannelser man skal vælge, afhænger af hvad man ønsker at køre med.
Herudover kan man også vælge at specialisere sig i særlige former for kørsel (som f.eks. dyretransport hvilket kræver et såkaldt kompetencebevis, der kan erhverves på et AMU-kursus).
Personbefordringsuddannelsen
Personbefordringsuddannelsen er en erhvervsuddannelse (EUD) under indgangen “Transport og logistik”. Personbefordringsuddannelsen henvender sig til kommende chauffører, der ønsker at køre med mennesker. Derfor er busser omdrejningspunktet i uddannelsen. Fagområderne inkluderer:
- Buskørsel
- Vedligeholdelse af bussen
- Håndtering af passagerer
- Salg af buskort, billetter o.lign.
Varighed
I skemaet nedenfor ses de forskellige uddannelser på personbefordringsuddannelsen samt deres totale varighed:
Uddannelse | Varighed |
Rutebil-/turistbuschauffør | 1 ½ år |
Buschauffør med speciale | 3 år |
Kørselsdisponent | 4 år |
Læs evt. mere om personbefordringsuddannelsen og uddannelsen til buschauffør her
Vejgodstransportuddannelsen
Vejgodstransportuddannelsen er en erhvervsuddannelse (EUD) under indgangen “Transport og logistik”. Vejgodstransportuddannelsen henvender sig til kommende chauffører, der ønsker at køre lastbiler, kranvogne, tankvogne o.lign. Fagene på denne chaufføruddannelse inkluderer:
- Lastbilkørsel
- Vedligeholdelse af store biler
- National og international transport
- Logistik
- Arbejdsmiljø
- Love og regler
Varighed
I skemaet nedenfor ses de mulige uddannelser på vejgodstransportuddannelsen samt deres varighed:
Uddannelse | Varighed |
Lastbilchauffør | 1 ½ år |
Chauffør med speciale | 3 år |
Kørselsdisponent | 4 år |